Næstved Badminton afholdte generalforsamling den 28. maj 2002.
Formand Henrik Hansen aflagde beretning om den forgangne sæson, herunder de mange flotte resultater, som er opnået i sæsonen. Der var dog også en opfordring til medlemmerne om at være med til at løse de mange opgaver, som der findes i foreningen. Det høje aktivitetsniveau, som vi har i klubben, er meget afhængig af, at der er frivillige kræfter til at løfte det. Så har du lyst til at hjælpe ved enkeltarrangementer eller andet forefaldende arbejde, så bare kontakt Henrik.
Regnskabet udviser i år et underskud på kr. 15.421,77. Det skyldes primært, at det i år har været dyrere at drive seniorafdelingen, herunder færre sponsorindtægter. Så kender du en virksomhed, der kunne være interesseret i at sponsere Næstved Badminton, så er du meget velkommen til at kontakte Sponsorchef Jan Meder. Du kan også se vores sponsorpakker her på hjemmesiden.
Henrik Hyldelund og Frank Hansen fra ungdomsudvalget ønskede ikke at fortsætte i bestyrelsen. I stedet blev valgt Maja Bentsen og Lis Kamper. Kai Christiansen og Peer Pedersen byttede roller i bestyrelsen. Dvs. vores nye kasserer hedder nu Kai Christiansen. Øvrige bestyrelsesmedlemmer på valg blev genvalgt. Du kan se den nye bestyrelse ved at klikke her.
Årets ungdomsspiller blev helt
fortjent Thomas Hyldelund. Udover æren fulgte en vandrepokal fra Nordea,
diplom, Nordea kuglepen og en musik-cd. Thomas er en dygtig spiller, som
med flid og talent er Eliterækkespiller i U13 rækken. Han er samtidig en god
kammerat, og er altid villig til at hjælpe til (f.eks. som tæller ved senior
hjemmekampe og når der skal sælges lodsedler). Vi ønsker Thomas tillykke, og
håber på flotte resultater også fremover.
Simon G. Pedersen fik et gavekort for at have solgt absolut flest lodsedler. Han har nemlig solgt 100 strimler, og det er ganske flot. I lodtrækningen blandt alle lodseddelsælgere (min. 15 solgte strimler) vandt Peter Fogh fra vores øvede hold. De vil begge få tilsendt et gavekort på kr. 200 til vores sponsor Intersport.

Til slut skal lyde en opfordring til alle medlemmer om at deltage på generalforsamlingen fremover. Det er altid sjovere at fortælle om den forgangne sæson overfor medlemmer, som ikke kender hele historien i forvejen.
Denne side er senest opdateret den 07-07-2002