Små historier fra arrangementerne
På denne side vises medlemmernes referater fra forskellige arrangementer/begivenheder.
Hvis du har en historie, så send den på e-mail til web-masteren.
Klik på billedet for at læse mere...
Succes med badmintonskole 2007
Den 8.-10. august 2007 afholdte vi igen Badmintonskole i samarbejde med Danmarks Badminton Forbund og som noget nyt Næstved Kommune. Badmintonskolen var en del af kommunens nye projekt "Aktive feriedage". Der deltog 47 børn i alderen 6-14 år. De fleste var nybegyndere og lettere øvede.
Børnene har sagt, at det var sjovt at være med, og flere har da også fået lyst til at spille badminton i NIF. Det primære formål var at skabe interesse for badmintonsporten - og det håber vi lykkedes....
Hvis du har lyst til at deltage til næste år, så hold øje med vores hjemmeside til juni 2008 - der vil komme tilmeldingsblanket.
Danmarksmesterskabet for U13 E
Line Poulsen blev dobbelt Danmarksmester i U13 single og mixdouble. I damedouble blev hun nr. 3. Et rigtigt stort tillykke skal lyde til Line fra NIF Badminton. Det er et meget flot resultat.
Succes med badmintonskole 2003
Den 30. juli til 1. august 2003 afholdte vi igen Badmintonskole i samarbejde med DBF. Der deltog 35 børn, hvoraf 10 havde spillet før i ca. 1 år - resten var helt nybegyndere.

Børnene har sagt, at det var sjovt at være med, og flere har da også fået lyst til at spille badminton i NIF. Det primære formål var at skabe interesse for badmintonsporten - og det håber vi lykkedes....
Hvis du har lyst til at deltage til næste år, så hold øje med vores hjemmeside til juni 2004 - der vil komme tilmeldingsblanket.
- af Maja Bentzen
Næstved Hallen lørdag morgen den 9 november 2002 kl. 08.00.
En lejet bus, 25 forventningsfulde børn i alderen fra 8 – 15 år og 4 ledere står klar. Bussen ”læsses”, der gøres mandtal – alle mødt. Turen til Lalandia kan tage sin begyndelse. Foran ligger ca. 12 timer med transport, ”sjov badminton” og en eftermiddag i badeland.
Efter at være vel ankommet til Lalandia, ifører alle sig badmintonudstyret. Under ledelse af Henrik og Per” føres børnene” igennem 2 timers leg og sjov badminton – kun afbrudt af en lille pause hvor det medbragte frugt og sodavand indtages.
Efter frokostpausen slippes alle kl. 13.00 løs i badeland. Lederne Henrik, Per, Claus og Maja opretter en base, hvor børnene altid vil kunne finde en af os. Arbejdet for os ”på basen” er alsidigt – lige fra, at passe på håndklæder, penge, skabsnøgler, slik og deltage i eftersøgningen af tabte skabsnøgler i badebassinet og være ledsager/”badedyr” for de mindste, når de første gang ikke selv turde tage turen i vandrutschebanen.
Kl. 17.30 igen mandtal men ved udgangen fra badeland, efter lidt søgen udenfor badeland er alle igen samlet. Bussen læsses på ny, og der gøres igen mandtal – alle ombord og bussen påbegynder hjemturen.
Efter ca. 10 km. Kørsel, sker det som vi alle frygter – bussen kører i stykker!!! På en lille afkørsel holder vi så, en bus som ikke vil/kan køre, 25 børn og 4 ledere!! Efter mange telefonopkald, hjælp fra Falck lyder dommen – bussen kan ikke køre videre. Ny bus skal fra Næstved ned og hente os. HURRA for mobiltelefonerne, de bliver flittigt brugt – opkald til forældre om forsinkelsen.
Hvordan får vi den lange ventetid til at gå i en bus, som holder på en motorvejsafkørsel?
Vores kreative evner stod sin prøve, men Henrik lavede sportsquiz, delte bussen op i to halvdele som dystede mod hinanden. Selv børnene begyndte at formulere spørgsmål til hinanden – så gik der tid med det!!
Trætheden, utålmodigheden og sulten begyndte, at melde sig. Men vi havde heldigvis købt rigeligt frugt og sodavand som børnene kunne spise og drikke.
Endelig kom blokvognen som skulle transportere bussen tilbage, så kunne der ses på forberedelserne – og endelig kom så bussen. En for en blev alle børnene flyttet over i den nye bus – efterfølgende bagagen. Kl. var nu 20.50 og vi var klar til afgang mod Næstved.
Ca. en time senere kunne bussen køre ind foran Næstved Hallen, med en flok trætte børn og ledere -
her stod en stor skare af forældre og ventede.
En lang og begivenhedsrig dag var slut.
En stor tak til de forældre som hjalp os med, at få orienteret de forældre som vi ikke selv kunne få fat i fra bussen.
Status:
Trods ca. 3 timers forsinket hjemkomst, en bus som gik i stykker, en flok trætte børn og ledere
( som stod tidlig op søndag morgen for at køre til holdkampe ) - må vi konstatere at dagen/turen havde været vellykket.
Succes med badmintonskole 2002
Den 31. juli til 2. august 2002 afholdte vi i samarbejde med DBF Badmintonskole i Næstved Hallerne. Der deltog 59 børn, hvoraf 10 havde spillet før i ca. 1 år - resten var helt nybegyndere.
Klik på billederne for at se dem i større størrelse...
På badmintonskolen kom vi vidt omkring - selv baghånden blev der tid til. Men det vigtigste var, at deltagerne synes det var sjovt at spille badminton. Det primære formål var da også at skabe interesse for badminton - og det håber vi lykkedes....
Hvis du har lyst til at deltage til næste år, så hold øje med vores hjemmeside til juni 2003 - der vil komme tilmeldingsblanket.
Ved Sjællandsmesterskaberne for U9 spillere vandt Mette Poulsen damesingle. Da det var første gang, at der blev afviklet mesterskaber i U9 fik Mette overrakt en pokal af Poul Erik. Mette var (og er stadig) meget stolt over pokalen og at det var Poul Erik, som overrakte den. NIF siger tillykke....
Thomas Hyldelund er
en dygtig spiller, som med flid og talent er Eliterækkespiller i U13 rækken.
Han er samtidig en god kammerat, og er altid villig til at hjælpe til (f.eks.
som tæller ved senior hjemmekampe og når der skal sælges lodsedler). Udover
æren fulgte en vandrepokal fra Nordea, diplom, Nordea kuglepen og en musik-cd.
Stor deltagelse ved Badmintonskolen
Badmintonskolen 2001 havde deltagelse af 57 børn fra Næstved og omegn. Det var sjovt! Vi vender tilbage med en ny badmintonskole den 31. juli - 2. august 2002.
Lørdag d. 24-03-01 mødtes U-13 holdet kl. 7.15 ved kvægtorvet for at drage til Vingsted Idrætscenter i Jylland.
Peer Pedersen havde fået fornøjelsen at være leder for denne flok livlige unger på denne tur.
U13 holdet bestod af følgende spillere: Christina Mathiesen, Johanne Støckel, Mette Rasmussen, Thomas Hyldelund, Simon Pedersen, Mads Bigum Hansen, Christian Dausgaard og Sebastian Rasmussen.
Turen gik over Fyn og Vejle for at sætte U15 holdet af - de skulle også til LM blot i Vejle. Efter de var sat af gik turen mod Vingsted og vel ankommet var der indkvartering. Det var simpelthen vild luksus - vi blev indkvarteret på værelser med eget bad, tv og telefon.
Da vi var færdige med at finde os tilrette på værelserne, begyndte spændingen at melde sig, hvem og hvordan var vores modstandere. Vi var delt op i 2 puljer - vi var kommet i pulje 1 hvor vores modstandere var Odense, Nordøstjylland og Vejle.
Om Lørdagen skulle vi spille alle vores mixdoubler, damesingler og herresingler og om søndagen skulle så alle rene doubler spilles.
Vi startede mod Odense, hvor vi førte efter lørdagens kampe med 4-1. En herlig start både for ungerne, men også som leder. Næste kamp var noget vanskeligere mod Nordøstjylland, og her var vi knebent foran 3-2 efter dagens kampe.
Sidste kamp om Lørdagen var mod Vejle, og her havde vores spillere igen fundet det gode spil frem, for da dagens kampe mod Vejle var forbi førte vi 4-1.
Som nævnt var vi indkvarteret på værelser, og det var lækkert, at vi imellem de enkelte kampe kunne gå op på værelserne for at slappe af og hygge os og samtidig lade op til de næste kampe.
Efter at vi havde spillet færdig om lørdagen var klokken blevet ca. 19.30 og så var der aftenspisning, og efter at det var overstået, var der ellers fri afbenyttelse af svømmehal og badmintonbaner.
Efter at ungerne var kommet tilbage fra disse aktiviteter var det min tur til at give sodavand, da jeg var kommet til at love dem sodavand, hvis de kunne komme foran mod Vejle 5-0 eller 4-1, og det kom de jo som nævnt tidligere, men det syntes jeg også at de havde fortjent. Efter sodavandene var skyllet ned, var der sjov og "ballade" mellem drenge og piger alt i en venskabelig tone, men da kl. nærmede sig 21.30 måtte jeg bede dem om at tænke på at komme til ro, for at være friske til søndagens kampe - her skal det lige nævnes at vi jo fik 1 times søvn mindre da vi jo skulle sætte uret frem.
Søndag stod vi op kl. 7.30 for at komme ned og nyde morgenmaden stille og roligt, da vores første kamp først skulle spilles kl. 9.30 - så der var god tid til at nyde Morgenmaden.
Endelig skulle vi så igen i kamp mod Odense. Denne gang med vores doubler, og igen var vores spillere klar fra start og vandt holdkampen mod Odense med 6-2.
Næste kamp var så mod Nordøstjylland, som jeg personligt syntes ville blive den sværeste opgave, og det blev den også til dels, men da kampen var slut havde Næstved vundet 5-3, så endnu et skridt mod finalen var taget.
Den sidste kamp var så mod Vejle hvor vi blot skulle vinde 1 ud af de 3 doubler, men igen spillede vores spillere kanonstærkt og vandt kampen 6-2, og dermed var finalepladsen om Landsmesterskabet en kendsgerning.
Alle spillere havde indtil da været i kamp næsten lige mange gange, men da vi skulle til at spille finale kom jeg i en meget ubehagelig situation, nemlig at jeg skulle fravælge 2 spillere, da vi jo havde 1 dreng og 1 pige med som reserve og vi kunne jo kun skrive 4 drenge og 2 piger på holdkortet.
Jeg samlede alle spillerne for at høre, hvordan vi skulle stille op, og de var alle enige om at vi skulle forsøge at stille op i stærkeste opstilling, samtidig fik jeg forklaret alle, at de 2 som måtte side over havde lige så meget del i, at vi var nået så langt, som vi nu var, men det var som nævnt ikke nemt og bestemt ikke morsomt at skulle fravælge 2 til finalen.
Efter at havde sat hold til finalen var vores modstander i mellemtiden blevet fundet, og det blev Randers.
Igen skulle vores spillere så til at sætte sig op, det gik også godt, men desværre fik vi den værst tænkelige start, da vi efter de første 5 kampe var bagud 4-1.
Efter denne chokstart fra Randers side, hvor de havde en hel del held med netrullere osv. måtte jeg før de sidste 3 doubler fortælle vores spillere at de havde lavet en KANONFLOT indsats over hele weekenden indtil nu, og at de blot skulle gå ind for at yde en flot gang badminton. Det blev også udført med 2 sejre i vores herredoubler, så nederlaget blev beskeden 5-3 til Randers, som dermed blev Landsmester.
Men jeg syntes, at vores spillere alle sammen kan være STOLTE af deres 2.plads og dermed en flot sølvmedalje som belønning, personligt var jeg stolt over jeres indsats.
Derefter var der oprydning på værelserne og afgang mod Sjælland/Næstved, hvor vi var tilbage søndag kl. 20.30 en meget lang weekend.
Til sidst vil jeg gerne havde lov til at sige alle jer unger tak for en herlig weekend sammen med jer, det var en fornøjelse at være sammen med jer, og hvis I en anden god gang skal af sted og I skal havde en leder med vil jeg hellere end gerne tage med jer, da jeg har haft en lige så spændende og medrivende weekend som I nok har, både rent socialt men også badmintonmæssigt.
Endnu engang et STORT TILLYKKE MED SØLVMEDALJEN FRA VINGSTED 2001 for U13 hold.